Personale
Børnehavens personalegruppe er kendetegnet af forskellighed, stort engagement, humor og solid faglighed.
Vi er ca. 14 medarbejdere i børnehaven.
Vi lægger vægt på et stærkt fællesskab, et sundt psykisk og fysisk arbejdsklima og på at alle medarbejdere har mulighed for at udvikle sig personligt og fagligt.
Randers Kommune har besluttet, at der skal være minimum 65 % uddannet personale - vi trækker gennemsnittet op.
Vi bruger sjældent vikarer, da vi vægter fast personale meget højt.
Der er i perioder også skolepraktikanter, studerende i forskellige praktikker, jobtræningspersoner og lignende. Desuden har vi af og til mindre grupper studerende fra pædagogseminariet og SOSU-skolen, som laver forskellige projekter.