Praktik

Vi har ofte lønnede pædagogstuderende og tager også gerne andre studerende i praktik, hvis det kan passes ind i børnehavens hverdag. Læs vores praktikbeskrivelse for pædagoger.

Beskrivelse af praktikstedet

Institutionstype: Selvejende Institution med driftsoverenskomst med Randers Kommune

Antal børn: 55-63 børn

Alder: 3-6 år

Stuer: Børnene er opdelt på 3 stuer

Lovgrundlag: Dagtilbudsloven

Institutionens formål

Fremme børns trivsel, udvikling og læring gennem dagtilbud.

Give familien fleksibilitet og valgmuligheder i forhold til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker

Forebygge negativ social arv og eksklusion ved, at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats.

Skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. 

Karakteristik af brugergruppen

Børnehavebørn i alderen 3-6 år.

Børnene kommer fra forskellige familie- og socialtyper. Der er børn i udsatte positioner. De fleste børn kommer fra Kristrup, men der er også børn fra andre områder af Randers.

Arbejdsmetoder

Børnehaven har en lang tradition for at arbejde med en anerkendende, ressource og relationsorienteret pædagogik.

Anerkendende pædagogik er et livssyn, hvor respekt for ens medmennesker og den verden vi lever i, er udgangspunktet. I vores pædagogiske arbejde er det vigtigt at vi arbejder med børneperspektivet for at skabe udvikling. Vi som voksne skal respektere barnet ved at lytte og anerkende barnet.

Vi arbejder med den ny styrkede læreplan og evalueringskulturen.

Vi mener, at al udvikling foregår i relationer og at børn udvikles i et miljø, hvor man bliver anerkendt for den man er, og hvor der er fokus på det positive og ressourceorienterede.

Ansatte

Vi vægter højt, at så mange som muligt af de ansatte er uddannede pædagoger. Der er 2 pædagoger og en medhjælper eller studerende på hver stue. Vi er en blandet personalegruppe med både forholdsvis nyuddannede nyansatte, nogle som har været ansat i nogle år og nogle som har arbejdet i Tirsdalen i mange år.

Praktikvejlederens kvalifikationer

Pædagogisk grunduddannelse og andre uddannelser

Tværfagligt samarbejde

  • PPR, psykologer, logopædagoger, fysioterapeuter
  • Pædagogiske konsulenter
  • Sagsbehandlere
  • Sundhedsplejersker
  • Lærere, skoler og andre institutioner
  • Dagplejen.

Arbejdsforhold

Den studerende forventes at deltage i personalemøder ca. en gang månedligt, i stuemøder samt i eventuelle forældremøder.

Det forventes, at den studerende kan arbejde alene i 2. og 3. praktik. Det gælder, når den studerende skal åbne en stue kl. 07.30 og være alene til kl. 09.00 samt lukke en stue ned og være alene fra kl. 14.30 til 16.30. Der vil naturligvis være personale på de 2 øvrige stuer.

Uddannelsesplan

Specialiseringsmuligheder praktikstedet kan tilbyde: Dagtilbudspædagogik.

Valgfagsområder - emneområder der kan ses i det daglige arbejde i institutionen:

  1. Kreative udtryksformer
  2. Natur og ude liv
  3. Sundhedsfremme og bevægelse
  4. Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri
  5. Kulturmøde og interkulturelitet.