Grøn børnehave

Vi vil gerne være ansvarlige i forhold til vores omgivelser og vores natur og prøver at formidle dette til børnene.

Vi tilstræber en høj grad af miljøbevidsthed i børnehavens dagligdag. Målet er at være medvirkende til at udvikle miljøbevidste børn og voksne.

Omtanke

Vi sorterer vores affald og vi køber så vidt som muligt miljørigtigt ind. Vi husker at lukke for vandet, at slukke for lyset, og vi udnytter gerne genbrugsmaterialer.

Grønne bidrag

Får vi tilbud om eller mulighed for det, udnytter vi også gerne overskudsfrugt og andet grønt f.eks. fra forældrenes eller andre "børnehavevenners" haver.

Naturregler

Vi taler med børnene om og viser dem, hvordan man færdes i naturen på en god måde.

Grønne Spirer og Grønt Flag

Vi er tilmeldt Friluftsrådets Grønne Spirer og gennemfører løbende grønne projekter. I en årrække har vi fået Det Grønne Flag fra Friluftsrådet.

Læs mere om Grønne Spirer.