I Tirsdalen bestræber vi os på, at det pædagogiske læringsmiljø tager højde for børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes.
Børn kan være i udsatte positioner i kortere eller længere tid og i mere eller mindre alvorlig grad. Vi bestræber os altid på, at forebygge så godt vi kan, så barnet forbliver inkluderet i fællesskabet og oplever sig selv som en vigtig del af de fællesskaber det indgår i.
Inklusion er altid en egenskab ved et fællesskab og ikke en egenskab ved et enkelt barn. Vi skal altid arbejde for, at fællesskaberne er inkluderende og klar til de børn, som går i vores børnehave. Vi skal være opmærksomme, når vi fx oplever forandringer omkring en børnegruppe eller enkelte børn. Vi skal agere fremfor at reagere, så vi er foran positioneringen ”Et udsat barn”. Hvilke narrativer er der i børnegrupperne omkring enkelte børn?
De voksne skal være meget opmærksomme på, at alle børn er i fællesskabet. Hvis der er behov for det, skal den voksne guide og hjælpe barnet ind i legen og fællesskabet. Den voksne skal være anerkendende og omsorgsfuld og støttende. Den voksne skal være opmærksom på barnets behov og agere derefter.
Vi tror på, og synes også vi har erfaret, at det er godt for alle at vi har et bredt "normalitetsbegreb" og at vi gør plads til forskelligheder.