Vi tilstræber en høj grad af miljøbevidsthed i børnehavens dagligdag. Målet er at være medvirkende til at udvikle miljøbevidste børn og voksne.
Omtanke
Vi sorterer vores affald og vi køber - så vidt muligt - miljørigtigt ind. Vi husker at lukke for vandet, at slukke for lyset og vi udnytter gerne genbrugsmaterialer.
Grønne bidrag
Får vi tilbud om eller mulighed for det, udnytter vi også gerne overskudsfrugt og andet grønt f.eks. fra forældrenes eller andre "børnehavevenners" haver.
Naturregler
Vi taler med børnene om, og viser dem, hvordan man færdes i naturen på en god måde.
Grønne Spirer og Grønt Flag
Vi er tilmeldt Friluftsrådets Grønne Spirer og gennemfører løbende grønne projekter. I en årrække har vi fået Det Grønne Flag fra Friluftsrådet.